Cushing

Hvad er Cushing?

Cushings syndrom eller Pituitary Pars Intermedia Dysfunktion (PPID), som det i dag mere korrekt betegnes, skyldes en nedbrydning af nerver i hjernen, som forårsager en forhøjet produktion af hormoner i hypofysen. Så i modsætning til Cushings hos hunde og mennesker, hvor det er en sygdom i binyrerne, så er det hos hestene en sygdom i hjernen.

Den forøgede produktion af hormoner i hypofysen forårsager blandt andet en forhøjet produktion af kortisol i binyrerne.

Cushings hos hest ses især hos heste over 15 år gamle, men det ses af og til hos heste ned til 6 år gamle.

  • Det mest almindelige symptom er manglende fældning af vinterpelsen, områder med længere pels, områder hvor pelsen skifter farve. Ændringer i pelsen kaldes også hypertrikose eller hirsutisme. Lang krøllet pels er et sikkert symptom på Cushings hos hest.
  • Nedsat præstation/sløvhed. Ofte er dette et af de første symptomer man vil opleve hos hesten. Det skyldes en overproduktion af β-endorfin i hjernen.
  • Forfangenhed. Omkring halvdelen af hestene med Cushings vil på et tidspunkt udvikle forfangenhed, og nyere forskning har vist at omkring 90% af alle tilfælde af forfangenhed skyldes en stofskiftesygdom, enten Cushings eller ekvint metabolisk syndrom (EMS).
  • Muskeltab. Især ses tab af de store rygmuskler og mavemusklerne. Tab af mavemusklerne giver et typisk hængebug-udseende.
  • Ændrede fedtdepoter. Heste med Cushings lagrer fedt især over øjnene, på halsen og på bagparten.
  • Kroniske og tilbagevendende infektioner. Immunsystemet fungerer dårligt hos heste med Cushings, og de har derfor oftere infektioner, f.eks. i huden, i bihulerne, i luftvejene eller som hovbylder. Ofte har heste med Cushings også flere orm end andre heste.
  • Forøget drikkelyst og urinering. Det ses hos ca. hver 3. hest med Cushings.
  • Forøget svedtendens. På grund af en længere pels samt besvær med temperaturreguleringen sveder mange heste med Cushings unormalt meget.
    Kopieret fra netdyredoktor

Dustys forløb

Diagnosen

I december 2017 skulle hestene vaccineres og jeg havde i et stykke tid undret mig over nogle nye fedtdepoter på Dusty, som skubbede til sadlen.
Dyrlægen, som er ny, trådte ind, kiggede på ham og sagde “altså jeg ville gætte på Cushing” og hun havde ret.

En blodprøve viste et ACTH tal på 199, hvor det på en rask hest er under 29.

Det var et stort shock, jeg troede det var en livstilssygdom, men det er det ikke. Det er en stofskiftesygdom, og den rammer ikke kun ældre heste (Dusty var 11 år). Mange tror hesten ikke fælder og dette er tegnet at kigge efter, men dette er først senere i sygdommen.

Behandling

Jeg er generelt ikke glad for kemi, i form af medicin med giftige komponenter, som giver bivirkninger osv. Så jeg startede en urtebehandling. Jeg fik lavet en blanding af disse urter:

  • Agnus Castus
  • blåbærblade
  • gyldenris
  • gingko biloba
  • marietidselfrø

Resultat

Det første jeg bemærkede var en forbedring i vores galoptræning. Det har været uhyre svært at få Dusty til at galopere, vi kunne højst klare en enkel langside uden hjørner.

Så forsvandt hans tromlemave og sadlen holdt op med at glide frem.

Efter to måneder på urter, fik jeg taget en ny blodprøve og ACTH var 11.

Det er fantastisk og overraskende at det virkede så vildt. Nu fortsætter jeg med urterne og tager en ny blodpøve i slutningen af græsningstiden. Hvis det stadig er fint, så fortsætter vi og så tager vi en tjek blodprøve hver gang han vaccineres.

I dag – ingen urter ingen symptomer

Efter 3 år stoppede jeg med urterne. Dusty har siden fungeret 100%, aldrig været så pæn som nu og er yderst velfungerende. Han har absolut ingen symptomer.