Blæresten

Urinvejssten sidder i urinvejen, hvor en blæresten ligger i blæren. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, og af hvad, heste får blæresten, men mange dyrlæger er overbeviste om at lucerne er en stor faktor til dette. Det de alle er enige om er at der skal to faktorer til, hvis stenen er kommet grundet udefra faktorer. En anden årsag kan være en medfødt defekt i blæren, som en fordybning hvor der kan ligge gammelt urin tilbage.

Efter en ridetur i juni 2016 tissede Fearless på staldgangen, hvilket var noget af et chok, da hans urin var rød som blod. Jeg fik selvfølgelig straks fat i dyrlægen, da beroligede mig med at det nok bare var en urinvejsinfektion. Jeg tog en urinprøve til undersøgelse hos dyrlægen.

Det var ikke en infektion og det tog desværre dyrlægen 2 måneder før han kom frem til at Fearless skulle skannes. Han havde ikke foreslået dette tidligere, da det var så sjældent (efter hans mening) at heste fik blæresten.

I august blev Fearless så skannet på Højelse dyreklinik, hvor det hele så bare blev meget værre. Han havde en kæmpe blæresten (på størrelse med en valnød) liggende i blæren. Den lå i en fordybning og når jeg så trænede Fearless og fik ham til at trave og galopere, så hoppede den rundt og slog ruller i blære væggen hvorefter urinen blev fuld af blod. Pyhh man føler man har gjort ham fortræd og hvor har han dog været sød. Dyrlægen var forbløffet og beklagede lidt sin store interesse, da det jo for mig var yderst sørgeligt og ikke speciel interessant.

Der var kun to veje, operation eller aflivning. Det var kun de store dyrehospitaler der havde erfaring med dette, nogle mere end andre. Jeg endte med to der selv mente de var specialister, den ene tog 50.000 kr. den anden 30.000 kr., så det blev Højgaard på Fyn til 30.000 kr.

Det var ikke det bedste scenarie på mig, at det var så langt væk, da jeg grundet mit arbejde og de andre dyr, ikke lige kunne tage en uge på Fyn. Men de var så søde og kompetente. De ringede til mig hver dag og efter hvert indgreb. “Han er da en særlig herre, hva!” – he he ja, han skal jo stole på folk og han er bange for dyrlæger, så dette var virkelig ikke sagen.

Sammen med de kompetente dyrlæger på Højgaard kom vi frem til de to, måske tre faktorer der kunne være årsag til Fearless’ sten. De sagde det havde kunne tage op til et år for den at vokse til denne størrelse. Vinteren inden (6-7 måneder før) fik jeg for en sjælden gang, sat en bigballe frøgræshalm på folden. Jeg opdagede for sent, at hestene åd frøgræshalm som var det hø og ikke som var det halm. De stod ganske enkelt og åd – konstant. Derudover var jeg blevet vildledt til at tro at heste ikke kunne overdoseres af magnesium (hvilket Højgaard dyrlægerne var meget klare om, at det kan de sagtens) og Fearless havde den vinter fået ret meget magnesium. Vinteren havde været meget kold og hvis han så yderligere havde drukket mindre grundet det kolde vand, ja så mente de at have svaret på stenen.

Det er en stående operation, hvor de åbner op bagtil. De gør enkelt sagt vallakken til en hoppe og jeg var forberedt på at ved hjemkomst kunne urinere som en hoppe. Men stenen var alt for stor til at trække ud, den skulle slås i stykker. Det er begrænset hvor længe hesten må stå i bedøvelsen, så det endte med at være en operation delt op til tre operationer. Efter tre gange havde de fået det hele ud og han kom sig fint og kunne komme hjem.

Herefter skulle Fearless stå i sygeboks i længere tid, indtil han tissede som han skulle, ud af den rigtige kanal. Jeg havde været meget bekymret for dette, Fearless har jo et særligt sind, men han tog det så pænt. Jeg lavede ham en lille sygefol, hvor han gik og hyggede sig, han stressede overhovedet ikke. Han protesterede heller ikke mod at blive renset og kigget på, få antibiotika og gå ture. Han var en eksemplarisk patient.

For at sikre at Fearless ikke fortsatte med at danne sten, fx fordi den skulle være kommet af en deformitet af blæren, så skulle han skannes 1 år efter operationen. Hold op jeg var nervøs den dag. Men han gik fri.