Slowfeedere og foderstationer

Mine slowfeedere og foderstationer ændrer sig ofte. Der er dog nogle jeg er ekstra tilfredse med, så de bliver så længe de holder.

Ponyerne har deres egne slowfeedere inde og ude, som de store ikke kan komme til. De har ad libitum hø/wrap, det kan de store desværre ikke finde ud af. Eller mest er det nok Fearless der aldrig stopper med at æde, men tilgengæld stopper al bevægelse. Så det går bare ikke.

Den bedste slowfeeder har jeg under halvtaget ved vindfanget. Først var det en kasse med en ramme med net, men når hestene spiser ned i den, så holdte nettet kun 2-3 måneder, så jeg blev til sidst træt af at skifte det. Den model fungerer til gengæld fint med ponyerne.

Så jeg satte en drager over den og hang nettet op over kassen. Dét virker. I dag er der to net, altså det er dobbelt net. Det fungerer rigtig godt. Nede i kassen ligger jeg så deres vårbyghalm. Den eneste ulempe er placeringen. Jo tættere på løsdriften de får deres grovfoder, desto mere er de inde.

I skuret er der opsat en automatisk ledåbner. Derinde hænger der så et net med grovfoder og står en kasse med halm. Leddet åbner til frokost og om natten. På denne måde kan jeg give dem grovfoder fordelt på 6 fodringer, hvilket er en klar fordel når jeg forsøger at slanke dem og samtidig ikke ønsker de står for længe uden.

Ude på stierne har jeg vandtanke gitre stående med vårbyghalm, heri smider jeg gerne en portion grovfoder på skift. Jeg har flere foderstationer end de skal have foder, og når jeg fylder på skift forskellige steder oplever jeg at hestene bevæger sig mere, da de så tjekker om der mon er noget i nogle andre end den første de kommer til.

Jeg fylder mine net ved at pakke deres grovfoder IKEA poser, som jeg smider ned i nettet og vender rundt dernede. Let og hurtigt.