Ronaldo

Forhistorien

Jeg købte Ronaldo som 4½ års i 2015, som en projekthest. Jeg var informeret om hans “problemer”.

Ridningen af Ronaldo var startet som 3 års, på videoer jeg har set, var det på en hest der slet ikke var færdig og det var stram ridning, nakken højt og næsen ind og så bare rundt og rundt. Dette og muligvis en for lang sadel, gjorde at Ronaldo begyndte at sætte sin rytter af. Da dette havde stået på noget tid, solgte rytteren ham.

På daværende tidspunkt var han tynd og havde, på trods af dette, hverken tjekket tænder eller ormebestand. Da nye ejer endelig beslutter sig for at tjekke tænder, er det fordi han er blevet meget tynd og ikke rigtig vil spise. Hans tænder var rigtig slemme.

Han rides videre og begynder at sætte rytteren af. Der opleves flere “episoder” hvor han blandt andet eksploderer på staldgangen ved en sadelprøvning og den nye ejer bliver bange for ham. Hun sætter ham til salg, og noget i billedet og den ærlige beskrivelse, kaldte på mig.Inden jeg tog op og så ham, fik jeg Cecilie Stadler, som er hestefysioterapeut/osteopat, til at tilse ham. Hun ringede da jeg stod klar til at køre. Hun fortalte at hesten var låst næsten alle steder den kunne være det. Særligt i nakke og kæbe efter de ubehandlede tænder, trykket skæv efter et fald, et klemt ribben, og generelt skæv. Hun meddelte at det kunne vi sagtens få styr på og med min måde at håndtere heste på, skulle jeg nok få en god hest ud af ham….. Så jeg hentede veninden og vi tog op og så ham, der var intet at gøre, han skulle med hjem. Jeg ringede rundt og kunne ikke skaffe kørsel med det samme, men næste dag kom han hjem.

Det første år

Jeg fik en slukket hest hjem. Han var ikke bange for noget, men heller ikke interesseret i noget. På trods af at jeg tog ham ud på en agilitybane for første gang, ville han slet ikke kigge på noget. Han havde lukket sig ind i sig selv, for ingen lyttede jo alligevel.

Jeg lyttede og efter en måneds tid vågnede Ronaldo op, virkelig op. Han var bange og nervøs og hoppende for alt, og på trods af dette tog han førerrollen på folden.

Vi trænede at kigge på alt, at blive ført, at vise tillid begge veje. Han var bange for alt på sin ryg, så vi startede ud med tov over ryggen. Derefter sadelunderlag og da dette var helt roligt, så også en dækkengjord.

Efter 3 måneder var vi på lammeskindssadlen og vi havde ikke set nogle voldsomme udbrud. Det var tid til jeg ville se hvad han gjorde med rytter. Min veninde kom og holdt….eller det prøvede hun, for i samme sekund min mås landede i sadlen panikkede han indtil han havde fået mig af igen.

Holdningen som man ser her, var Ronaldos generelle holdning. Hovedet eller nakken højt, altid. Sælger sagde “han er bare en der går højt”. Vi gik straks igang med at træne at sænke hovedet.

Så begyndte vi at træne at få lædersadlen på og det gik rigtig fint.

Så kom dagen hvor jeg så hvad Ronaldos “problem” kunne forårsage. Han stod på staldgangen, sat fast i grimen. Jeg havde lagt sadlen på og lukket gjorden. Noget gjorde ham forskrækket, og ide han sprang op, tog han ligesom notits af sadlen, som han så forsøgte at bukke af. Men han var jo bundet fast, så han slog hovedet i muren, faldt på betongulvet…. igen og igen. Det var forfærdeligt, jeg kunne ikke komme til ham og kunne ikke berolige ham. Først da jeg klappede, stoppede han i sekunder nok til at jeg kunne udløse panikhagen, han bukkede igen, men da han nu var fri stoppede han. Helt svedt og forslået var vi begge meget forskrækket.

Al træning stoppede indtil Cecilie Stadler havde været der og rette ham ud igen, særligt hans bækken og hans kæber havde fået en ordentlig omgang.

For Ronaldo var det helt forfra. Han var nu igen bange for alle former for berøring på ryggen og vi startede fra sratch med tov, derefter sadelunderlag, sadel osv.

For mig var det en meget voldsom oplevelse og han er aldrig siden blevet bundet i noget jeg ikke var helt sikker på ville knække. Vi fik også herfra problemer med at stå bundet og spise, da han fandt ud af han kunne knække alt han havde på.

Det gik så godt…og så ikke

2016 startede med at jeg var nyopereret, så der var mange ting jeg ikke kunne. Træningen startede derfor meget langsomt op. Ronaldo havde sine “ture” hvor han var bange for verden og uden for kontakt. Han var god at træne på banen, men på folden var han bange, bandt man ham, knækkede han grimen og han virkede meget utilregnelig.

Han bliver bedre og bedre til at slappe af i halsen og acceptere sadlen. Det er bedst i skridt, i trav får vi nu momenter med afslappet hals. Han virker dog ikke til at syntes det er sjovt, bare arbejde.

En dag syntes jeg alt var helt perfekt, Ronaldo havde været rolig og let at træne i dagevis og denne dag lå se andre og sov ved siden af banen. Det var tid til jeg ville op at sidde igen.

Jeg satte mig op, han var tydeligt straks meget anspændt og jeg begyndte at tænke på hvordan jeg egentlig skulle komme ned igen. Nå men han accepterede mig og jeg bad ham gå frem, jeg fik bak, bak og atter bak. Jeg begyndte at blive bekymret, men så gik han frem. Han var så dygtig, vi gik en hel runde på banen, han var helt uden balance og havde det tydeligt svært, men jeg var bare så glad for at han bare gik frem. Så begik jeg en fejl, jeg bukkede mig frem for at give ham en godbid. Da jeg flyttede vægten panikkede han og sprang op/frem, jeg tog pr refleks fat i tøjlen og så løb han i sin buk/panik – få alt på ryggen af. Jeg røg af og var egentlig okay. Jeg var så ked af hvis vi skulle starte forfra, så syntes jeg måtte op igen. Jeg ringede efter min store søn, han satte longen i Ronaldo og skulle holde ham. Jeg steg op, men før mine fødder var i bøjlerne ekploderede han og min søn kunne ikke holde ham. Desværre fik han mig af i hjørnet af ridebanen og han kunne jo ikke komme ud uden at træde fra, så jeg blev trådt på banen og fik hovene i ansigtet. Jeg blev hentet i ambulance, der kom hjælpere til Ronaldo og alt var ret meget panik. Heldigvis kom jeg ikke slemt til skade, men jeg blev bange og det gjorde Ronaldo også.